Seneste nyhed øverst
15. december 2023
Så er hvalpene rejst (se under kuldets side). Vi endte med selv at beholde Dante, som vi allerede har meget fornøjelse af i dagligdagen 🙂
5. oktober 2023
Den 2. oktober fødte Grappa 5 hvalpe, 3 hanner og 2 tæver. Vi beholder selv en tæve fra dette kuld. En enkelt han er ikke reserveret.
11. september 2023
Så er sæsonen for prøver på dummyer slut. For Como har det været en forrygende sæson, som han sluttede af med at blive 2. vinder på WT for Goldens ved Brande den 26. august, kun slået af Per Olsen og sin søn Cody. Samlet blev det til 2 x 1. vinder, 2 x 2. vinder og en 1. vinder ved NM for hold.
Grappa har været stillet enkelte gange i starten af sæsonen, men uden de helt store resultater. Siden kom løbetid og drægtighed i vejen.
Pisa bestod den 2. juli DRK Beginner Test, og vi træner nu videre mod de næste mål.
8. august 2023
Como og jeg har den 3. august været til det årlige nordiske mesterskab ved Älvdalen, som ligger i den nordlige del af Dalarne. Det blev en forrygende dag, hvor vi som ene danske hold formåede at vinde, i konkurrence med 13 hold fra de øvrige nordiske lande. Stor tak til mine holdkammerater Thomas Sørensen med Sungold Make My Mowi og Kim Baundal med Höghedens Xanté.
I Retrieveren nr. 4/2023 er en artikel om NM.
29. juni 2023
Så kom beviset på at Como nu kan kalde sig DKWTCH 🙂
5. maj 2023
Den 2. maj måtte vi tage afsked med Lucca. Hun var noget ganske særligt for os, og er enormt savnet.
24. april 2023
Så er det vist tid til en statusopdatering fra vores lille kennel.
Jeg havde en dejlig jagtsæson med masser af skønne dage med hundene, og sammen med andre herlige hundefolk. Como og Grappa trak det store læs. Lucca kan desværre kun holde til nogle få såter af gangen, og Pisa var ude et par gange sidst på sæsonen for at få en fornemmelse af det. Og det tror jeg var en god fornemmelse 🙂
I marts var jeg (lige som sidste år) en tur i Lancashire, hvor vi havde 6 hårde men fantastisk inspirerende træningsdage med Mark Demaine. En rigtig god og hyggelig tur.
Vi har også fået Pisa røntgenfotograferet, og hendes hofter, albuer og skuldre er lige som de skal være.
Prøvesæsonen er også gået i gang. Vi har den 1. april været til Golden-WT ved Roskilde, hvor Como blev 1. vinder. Og da vi den 6. april tog en tur til Clausholm på DRK Prøvedag i Region Østjylland, blev han 1. vinder i DRK Open WT.
Como opfylder nu kravene til at blive DKWTCH.
Træningen af Pisa går stille og roligt fremad, og hun har både bestået Brugsprøve og Debutant test med Excellent.
1. november 2022
Vi har haft en herlig og (især de sidste 2 uger) arbejdsom tid med hvalpene, som nu er flyttet hjemmefra. Se under kuldets side. Grappa har været på sin første jagt efter barselsorloven, og ses her sammen med storebror.
9. oktober 2022
Como deltog i dag på sæsonens anden markprøve i RJK. På trampejagt i roer på Ålholm lykkedes det at blive 2. vinder.
5. september 2022
Grappa fødte i går 7 fine hvalpe – 4 tæver og 3 hanner. Se mere under hvalpekassen.
29. august 2022
På grund af Grappas drægtighed har Como repræsenteret os alene på Golden Raceledelsens prøver ved Brande. Det klarede han fint. Lørdag 5. vinder på WT og søndag 3. vinder med CK på B-prøven.
Næsten endnu bedre, så klarede 2 af hans hvalpe det rigtig godt på RJK`s unghundemesterskab den 28. august. Per Olsen og Cody blev 3. vinder og Gitte Garrido og Berta fik en Udmærkelse. Her ses de 2 dejlige unghunde:
4. august 2022
Grappa er blevet parret og scannet drægtig. Vi forventer hvalpe omkring 5. september.
Se flere data under hvalpekassen
Kontakt mig hvis du vil vide mere, eller ønsker at besøge os og få en snak og hilse på Grappa (og evt. Simba).
2. august 2022
Como og jeg har i weekenden 30-31. juli 2022 været til Nordisk mesterskab for Goldens i Norge. Sammen med mine holdkammerater Stine Maaløe Bach/Munkerup’s Aksel og Kim Baundal/Höghedens Xante opnåede vores hold 243 points og fik bronze efter Sverige 2 (253 points) og Danmark 1 (246 points). Dette selv om vi var så uheldige at få et 0 på en post!
Mange tak til Stine og Kim for et rigtig godt samarbejde og nogle hyggelige dage.
Om søndagen var vi på B-prøve og fik en 2. præmie i vinderklasse.
6. juli 2022
Vores hundeflok er i februar blevet suppleret med Pisa, som er en sort labradortæve. Jeg har igennem længere tid tænkt på at skulle prøve en labrador, og nu var tidspunktet det rigtige, og vi fik lov til at købe en hvalp af Annika Christiansen.
Dette betyder ikke at vi “forlader” de gyldne, og vi håber også på et tidspunkt at få en hvalp efter Grappa.
10. november 2021
Grappa har debuteret på jagtprøver. Det er gået fint, og hun er i første forsøg gået igennem åben klasse i både RJK og DRK (bedste hund):
Como er stillet nogle gange i RJK, og blev den 2. november 2021 en 4. vinder på Brahetrolleborg.
17. august 2021
Så er det tid til at gøre foreløbig status over prøvesæsonen 2021, som alt i alt er gået fint.
Como har fået et par vinderplaceringer på workingtest i DRK, herunder en 1. vinder på Goldens prøve på Juellund den 6/6-21. Han er stillet 3 gange på vinderklassetest i RJK, og er alle gange kommet igennem som 1 af 4 hunde, med en 2. vinder som bedste resultat.
Grappa har deltaget på 2 B-prøver i åben klasse, og har fået en 1. og en 2. pr. Hun er stillet nogle gange på WT åben klasse i DRK, med en 1. og en 4.vinder som bedste resultater. Det var en speciel fornøjelse at vinde både vinder- og åben klasse på på Juellund den 6/6-21:
Herudover har Grappa fået en udmærkelse på åben test i RJK, og fik også en udmærkelse på vindertest.
14. februar 2021
Så er en mærkelig jagt- og a-prøve sæson forbi. Rigtig mange prøver blev aflyst, og mod slutningen af sæsonen også en del jagter.
Men Como nåede at komme med på nogle vinderklasseprøver i oktober, og fik en udmærkelse og en 4. vinder i RJK. Han var dermed kvalificeret til markprøvemesterskabet, som jo desværre blev aflyst.
Lucca og Como har trukket det tunge læs på opsamlinger, men Grappa har også være med nogle få gange, og det er gået rigtig godt.
Como har haft sine første parringer, og det er der kommet 2 x 8 fine hvalpe ud af.
Nu skal vi i gang med at træne, og håber at vi får mulighed for at komme på prøve til foråret.
20. september 2020
Så er det tid til at gøre status over B-prøve og WT-sæsonen.
Como skulle lige i gang og på de første Mocktrial- og B-prøver kom vi ikke igennem. Men i den seneste måned er det gået rigtig fint, og Como har fået en WT3 og en WT4, en UDM på RJK Workingtest og en 4. vinder med CK på B-prøve på Lolland. Vi glæder os nu til at komme i gang med jagt- og A-prøve sæsonen.
Grappa blev WT1 i begynderklasse på Brahetrolleborg, og jeg besluttede så at prøve i åben klasse. Det har resulteret i en 3. pr. på B-prøve en og WT4 på Goldens WT på Juellund. Alt i alt et rigtig fint første prøveår. Vi træner nu videre, og Grappa skal også med ud at samle lidt op.
28. juni 2020
Grappa har været til 3 B-prøver i begynderklasse. Det har resulteret i to 1. pr. og en 2. pr. Herudover har hun bestået RJK`s apporteringsprøve. Nu starter vinderklasseprøver igen, så vi er spændt på at se hvordan Como`s form er.
2. april 2020
Vi nåede lige raceledelsen for Golden`s WT på Bavelse den 7. marts, inden Corona satte en midlertidig stopper for prøveaktiviteterne.
Como bestod med 94/120 points. Grappa havde sin debut på officiel prøve, og blev 1. vinder med 118/120 points 🙂
21. november 2019
Så er Grappa røntgenfotograferet, med det dejlige resultat A/0. Desuden er hun øjenundersøgt uden bemærkninger. Så sundheden er i orden, og vi ser frem til at hun forhåbentligt om et par år skal have et kuld hvalpe.
14. november 2019
Como var på sin første Vinder A-prøve den 12/11 i meget vanskeligt terræn og i skrapt selskab. Han arbejdede godt og solidt hele dagen, og blev 4. vinder. Jeg er meget stolt af ham 🙂
21. oktober 2019
Como fylder 3 år i dag, og har de seneste par uger debuteret på markprøver. Og det er gået over al forventning.
Den 6/10 fik han en udmærkelse på RJK`s åben klasse på Sparresholm, og den 18/10 en 1. præmie på DRK`s Åben A på Gjorslev (på billedet ses hunde/førere med 1. præmie).
Den 20/10 prøvede vi kræfter med RJK`s vinderklasse på Pandebjerg, og i meget skrapt selskab kom vi blandt de sidste 5 hunde. Kun 1 hund kom igennem prøven.
2. oktober 2019
Lucca har været på enkelte prøver i årets løb, og vandt bl.a. vinderklassen på en uofficiel WT den 23/2-19. Jeg har nu valgt træningsmæssigt at koncentrere mig om Como og Grappa, så Lucca er nu overgået til jagt- og familiehund.
Como har været på mange prøver i 2019. Nogle er gået godt, og nogle er gået mindre godt, men overordnet er jeg rigtig godt tilfreds. Jeg havde regnet med at blive i åben klasse i år, men da han tager det hele med knusende ro, har jeg alligevel startet ham lidt i vinderklasse. Vi står nu overfor at skulle på de første markprøver.
Træningen af Grappa går fint, hun har fået sin brugsprøve, og jeg glæder mig til at starte hende i begynderklasse til foråret.
26. januar 2019
Vi var heldige at finde nogle super søde købere, som alle vil træne med henblik på jagt og/eller prøver. Hvalpene blev afleveret 4. december, undtagen Spirit of Lucca Grappa, som vi beholdt.
Jagtsæsonen er slut, og Como har gjort det rigtig godt i sin første sæson. Lucca nåede at komme med på nogle jagter i slutningen af sæsonen.
11. oktober 2018
Den 9. oktober fødte Lucca 6 sunde og raske hvalpe – 3 hanner og 3 tæver.
Alle hvalpe er reserveret.
9. september 2018
Lucca er scannet drægtig, og vi venter hvalpe. Se nærmere under hvalpekassen.
4. september 2018
Så har Como sluttet prøvesæsonen med 1. præmier på B-prøver i Region Midtsjælland den 19. august og Golden Raceledelsens prøve i Vrange skov den 26. august. På Raceledelsens officielle WT den 2. september blev han 1. vinder med 98/100 points. Efter 2 finaleposter blev han uofficiel DK-mester i begynderklasse med i alt 138/140 points. En god afslutning på hans “begynderklasseår”. Vi træner nu videre mod at starte åben klasse til foråret.
13. august 2018
Como deltog på DRK´s unghundemesterskab den 12. august. På grund af en førerfejl, fik vi kun 14 points på den første post. Herefter 18 og 20 på øvrige poster. Vi manglede lige 2 points i at komme i finalen. Men alt i alt en god dag i skrapt selskab.
10. august 2018
Lucca er parret med DKBRCH Gleen Mhor`s Niko. Se nærmere under hvalpekassen.
23. juli 2018
Så er Lucca langt om længe gået i løbetid. Vi satser på parring først i august. Nærmere følger!
Siden sidste nyhed har Como været på nogle prøver i begynderklasse:
Den 26. maj var vi på off. WT på Lolland, hvor han blev WT4. Dagen efter en uoff. WT i Sydsjælland, hvor han blev WT1 med 117 af 120 points.
Den 9. juni prøvede vi kræfter med det svenske Unghundsderbyt. Det var en for stor opgave på dagen, men en rigtig spændende oplevelse med 220 startende hunde.
Den 17. juni bestod Como apporteringsprøven i RJK.
Den 9. juli fik vi en 2. pr. på B-prøve i Nordsjælland. Gode opgaveløsninger, men desværre sjusk med en enkelt aflevering med fugl på jord.
Vi træner nu videre mod det danske unghundemesterskab den 12. august.
2. april 2018
Så er prøvesæsonen i gang.
På Goldens WT den 10. marts bestod Como sin første officielle prøve med fine points, der dog ikke rakte til en vinderplacering. Lucca blev 4. vinder i vinderklasse, så en rigtig god dag 🙂
Den 24. marts holdt region Midtsjælland den årlige WT på Bregentved. Det var en meget udfordrende prøve. Como gjorde det meget fint indtil allersidste dummy, som desværre ikke kom hjem. Der var vist ved at være udsolgt! Lucca fik alle dummier hjem, men fik ikke nok points til at bestå.
Den 29. marts var det af sted til region Sydsjællands WT på Ødemark Gods. Como bestod og manglede kun 1 points i at blive placeret (takket været en dum førerfejl!). Lucca bestod vinderklasse, men satte for mange point til undervejs.
Den 31. marts debuterede Como i begynderklasse på B-prøve på Lykkesholm Slot. Han fik en 1.præmie, så det var turen til Fyn værd.
30. november 2017
Her kommer en lille opdatering siden sidste nyhed. Vi var heldige at finde nogle gode købere til vores første kuld, som blev afhentet omkring jul sidste år. Vi beholdt Como, som vi er utroligt glade for. Han er i fuld gang med træningen, har fået sin brugsprøve, og jeg glæder mig til at stille ham i begynderklasse, når B-prøve- og WT-sæsonen starter.
Lucca fik sidst på sæsonen to 1. præmier i åben klasse på B-prøve. I andet forsøg lykkedes det at få en 1. præmie i åben klasse på A-prøve. Lucca er nu igang med en hel jagtsæson, som ikke er spoleret af løbetid, drægtighed og hvalpe 🙂
19. december 2016
Irene Jarnved har været her og beskrevet hvalpene. En rigtig spændende og lærerig dag. Vi gengiver her Irenes generelle vurdering af kuldet:
Kuldet er meget homogent og velfungerende. Skønne retrievere med et dejligt og ønsket retrieversind.
Alle hvalpene er virkelig godt socialiseret og håndteret – ingenting kunne have været gjort anderledes eller bedre fra opdrætters side.
I hvalpekøbere, der har fået muligheden for at købe en af disse hvalpe, er heldige og kan være sikre på, at I får en racetypisk, mentalt, sund hvalp.
Forskellighederne i kuldet er til at få øje på (som i alle andre hvalpekuld). Men ingen af hvalpene skiller sig meget ud. Dog er det vigtigt at følge anvisningerne i forhold til socialiseringen, så der bliver taget de nødvendige hensyn til den enkelte hvalp.
2. november 2016
Alle hvalpe har det godt (se nye billeder på kuldets side).
Hvalpene vil blive testet af Irene Jarnved den 12. december, og derefter matchet til de nye ejere.
For hvalpekøberne har vi arrangeret en aften (den 27. december kl. 19.00), hvor vi mødes med Irene Jarnved ( www.irenejarnved.dk ). Irene vil gennemgå nogle centrale emner ift. hvalpens første uger/måneder, og vi får lejlighed til at stille spørgsmål.
22. oktober 2016
Lucca fødte i går 8 hvalpe, hvoraf en hanhvalp desværre var død ved fødslen. De øvrige 3 han- og 4 tævehvalpe har det godt. Se flere billeder på kuldets side.
20. september 2016
Lucca er scannet drægtig, og dyrlægen stiller os et stort kuld i udsigt 🙂
20. august 2016
Lucca er parret med Niko. Vi forventer hvalpe ca. 21. oktober, som er klar til deres nye hjem lige før jul. Se mere under hvalpe.
14. august 2016
Ved de nordiske Golden mesterskaber i Finland for hold, blev Danmark 1 samlet nr. 2. Stort tillykke, og dejligt at vores kommende kuld er repræsenteret ved far (Claus/Niko til venstre), morfar (Morten/Gismo i midten) og farbror (Kurt/Jack til højre).
10. august 2016
Så lykkedes det at få version 1 af den nye hjemmeside i luften 🙂