Lucca (Sabina)

Lucca var vores første hund og har givet navn til vores lille kennel. Da vi begyndte at kigge efter hvalp, besøgte jeg Katharina og Niels i Jystrup, som skulle have hvalpe efter deres dejlige tæve Sandi og Tanjin Gismo. Vi lagde uden betænkeligheder billet ind på en hvalp fra dette kuld. Vi havde mulighed for at følge hvalpene tæt fra 2-8 uger, hvor de voksede op i stuen hos opdrætterne. Den positive oplevelse vi havde hos Katharina og Niels har inspireret os ift. den måde vi behandler vores hvalpekøbere på.

Lucca var en stor mundfuld for en uerfaren hundefører, og jeg fik vist begået de fleste af de fejl der er mulige. Men stille og roligt fik vi styr på mange ting, og jeg er meget tilfreds med at hun udviklede sig til en dygtig (om end lidt selvstændig) jagthund. Det var også sammen med Lucca at jeg fik lidt erfaring med at gå på prøve.

Vi mistede desværre Lucca i maj 2023, men hun vil altid have en ganske særlig plads i vores hjerter.

Data:

Golden Retriever, tæve

Fødselsdato: 11. februar 2012

HD: A

AD: 0

GR-PRA1: fri

GR-PRA2: fri

prcd/PRA: fri

Ichthyosis: bærer

Øjne: lyst 20/2-2018 (intet påvist)

Udvalgte officielle resultater:

DRK:

Brugsprøve: bestået

Markprøve B, åben klasse: 2 x 1. pr.

Markprøve A, åben klasse: 1. pr.

WT, åben klasse: WT 4

WT, vinderklasse: WT5

Download (PDF, 60KB)